Borgermøde om ENERGIV

Punkt 1 — Åbning og velkomst

Mødet blev åbnet af Tommy Rosenlind fra Landsbylauget Fløng Sogn, der bød velkommen og introducerede aftenens tema om lokal grøn energi og fællesskab.

Steen Gravenslund Olesen, initiativtager for ENERGIV, gav en indledende introduktion til begrebet energifællesskab og baggrunden for initiativet. Steen forklarede, at projektet har sin rod i ønsket om at omsætte Høje-Taastrup Kommunes klimastrategi til konkret lokal handling, og at ENERGIV er tænkt som et bidrag nedefra, der supplerer kommunale og nationale indsatser.

Et energifællesskab er en sammenslutning af forbrugere og producenter, der deler elektricitet via det offentlige elnet. Energifællesskabet organiserer:

• Deling af energi og aftaler mellem medlemmerne
• Investering i private og fælles tekniske anlæg, fx solcelleanlæg, batterier og ladestandere
• Aftale om leveringsbetingelser til medlemmerne
• Aftale om lokal tarifering med netselskabet
• Aftale med elhandler og afregningsselskab

Steen beskrev den EU-retlige baggrund, som er implementeret i dansk lovgivning, og som giver borgere mulighed for i et energifællesskab kollektivt at dele vedvarende energi via afregningsmålere. Den centrale pointe: det er ikke et nyt elnet, men en aftalebaseret deling af produktion og forbrug inden for eksisterende infrastruktur.

Fra 1. januar 2026 tilbyder Radius (netselskabet) endelig den såkaldte Lokal Kollektiv Tarif (LKT), som giver energifællesskaber mulighed for at opnå billigere nettransportpriser, når medlemmernes samlede effektforbrug koordineres.

Punkt 2 — Oplæg: Andelskraften og den grønne omstilling

Andreas Pinstrup Jørgensen, medstifter og vicedirektør i Tænketanken Demokratisk Erhverv, holdt et 20 minutters oplæg med udgangspunkt i sin nye bog Andelskraft (Gads Forlag, april 2026) og initiativet »Fra Modstander til Medejer«.

Centrale pointer fra oplægget:

• Lokal modstand bremser grønne ambitioner: mere end hver femte vindmølleprojekt bremses af protester, kommuner pauser VE-projekter frem mod kommunalvalg, og Danmark er langt fra at nå ambitionen om at firedoble VE-kapaciteten på land inden 2030.
• Skandinavien er verdensmestre i en virksomhedsform, vi har glemt: den demokratiske virksomhed — andelsskabet.
• Andelskraft defineret: »Den transformative kraft som træder frem, når forening, formål og forretning positivt understøtter hinanden.« Disse tre elementer giver evnen til at mobilisere kapital, arbejdskraft, tillid, lokal opbakning og tålmodighed på måder, som investor-ejede virksomheder sjældent kan.
• Historisk har demokratiske virksomheder fungeret som monopolbrydere (Coop, mejerier), markedsskabere (fiber/bredbånd) og stærke konkurrencedygtige organisationer (elladestandere).
• Den gyldne tredje vej: demokratiske virksomheder løser problemer, hvor marked og stat fejler — historisk ved industrialisering, elektrificering og boligmangel; i dag ved den grønne omstilling, AI/digital infrastruktur og manglende tillid til institutioner.
• Medejerskab som nøgle: borgere der har andel i de økonomiske fordele og indflydelse over vigtige beslutninger styrker lokalsamfundets sammenhængskraft og mindsker modstand mod nye projekter.
• Skårup Bæredygtige Energifællesskab blev fremhævet som et konkret eksempel på et velfungerende lokalt energifællesskab.
• Thyborønmøllen: eksempel på et stort vindmølleprojekt, der lykkedes med lokal forankring og bred opbakning ved at give borgerne medejerskab.

Punkt 3 — Præsentation af ENERGIV og elhandel til spotpris

Steen Gravenslund Olesen præsenterede ENERGIV's formål og struktur. Herefter overtog Kristian Revall Thorsen, adm. direktør i KEIMA (elhandler), og gennemgik den praktiske model for elhandel og energideling.

ENERGIV's kernekoncept:

• Fælles elindkøb til ren spotpris — ingen tillæg eller marginer oven på markedsprisen.
• Lokal energideling: overskudsproduktion fra solceller og batterier deles til en aftalt delingspris (foreslået 30 øre/kWh som udgangspunkt) til andre medlemmer, der har forbrug i samme kvarter.
• Faseplan: 1) fælles elindkøb, 2) formidling af pakker til solceller/batterier/ladeløsninger, 3) fælles lokal produktion.
• Partnere lige nu: KEIMA (elhandel), Neogrid (CEMS/styring), Ebbefos (batterier), markedsledende leverandør af udstyr til opladning af elbiler.

Teknisk model (KEIMA):

• Afregning sker på kvartersbasis via DataHub/eloverblik.
• KEIMA opgør forbrug og produktion og sender opkrævning; energifællesskabets medlemmer modtager en ekstra linje på regningen for energideling.
• Delingsprisen er en fast pris besluttet på generalforsamlingen — med mulighed for revision ved ordinær generalforsamling.
• Der er ingen moms på den strøm, der deles som producent; modtager man strøm fra fællesskabet, betaler man moms (25%) — samlet ca. 30 øre/kWh inkl. moms til modtager.
• LKT (Lokal Kollektiv Tarif): Kræver minimum ca. 5 produktionsenheder (25 kWp solceller) tilknyttet samme netstation. Giver billigere nettarif ved samlet styring af effektforbrug.